EUD med en bæredygtig profil

  • EUD med en bæredygtig profil

Projektbeskrivelse
De seks institutioner bag projektet vil gennemføre projektet "Erhvervsuddannelser med en bæredygtig profil" med det formål at styrke fokus på cirkulær økonomi og bæredygtighed som en del af dannelsesbegrebet på EUD- og EUX-området.

Projektets mål og indhold
Projektet har sit udgangspunkt i FN’s Verdensmål og primært i målene 4 - Kvalitetsuddannelse, 12 – Ansvarligt forbrug og produktion samt 17 – Partnerskaber for handling.

Projektet udgøres af fire faser, hvor fase 1 og 4 vedrører forberedelse af projektets forløb, indhold og gennemførelse på de deltagende institutioner samt perspektivering i forhold til det videre arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål på EUD-området.

Faserne 2 og 3 retter sig mod medarbejdere og udviklingsaktiviteter rettet mod GF1 og GF2 samt en gennemførelsesfase, hvor der arbejdes med bæredygtighed i dele af EUD-området – både i undervisningen og øvrige funktioner på de seks institutioner. Dette forløb afsluttes med en fælles og tværgående begivenhed.

Projektet vil udover de seks institutioner involvere en række samarbejdspartnere (kommuner, region, virksomheder, brancheorganisationer, lokale uddannelsesudvalg og relevante videnspersoner).

Det strategiske fokus og den brede involvering forventes at munde ud i nye samarbejder, justerede undervisningsplaner, fysiske rammer m.v., som vil understøtte institutionernes arbejde med FN’s Verdensmål som en del af erhvervsuddannelserne og en bæredygtig profilering.

De konkrete mål for projektet: 

  • Styrket fokus på bæredygtighed som en del af dannelsesbegrebet på EUD/EUX i form af justerede undervisningsplaner, m.v.
  • Udvikling af og afprøvning af min. 12 uddannelsesaktiviteter og planer, som understøtter institutionernes arbejde med bæredygtighed.
  • Etablering af min. 6 samarbejder med virksomheder, kommuner, region, brancheorganisationer o.a. om bæredygtighed som et prioriteret element i uddannelser, praktik og job.
  • Etablering af rammer (lokaler, værksteder, kantine, m.v.), som tydeligt markerer institutionernes arbejde med FN’s Verdensmål og bæredygtighed.
Der vil som minimum deltage 30 undervisere samt omkring 1.000 elever fordelt på de 6 deltagende institutioner i den samlede projektperiode.

Projektets Partnerskab
Skive College, Asmildkloster Landbrugsskole, Tradium, Videndjurs, Uddannelsescenter Holstebro, SOSU Skive, Thisted og Viborg samt VIA University College.


EUD med en bæredygtig profil
Kontakt

Projektleder
Astrid Gravgaard Mulvad
Skive College
asgm@skivecollege.dk
23691554


Projektejer
Skive College
Samarbejdspartnere

Skive College, Asmildkloster Landbrugsskole, Tradium, Videndjurs, Uddannelsescenter Holstebro, SOSU Skive, Thisted og Viborg samt VIA University College.

Top