Power to X i erhvervsuddannelserne

  • Power to X i erhvervsuddannelserne

Projektbeskrivelse
Projektet har til formål at kortlægge, koordinere og udvikle erhvervsuddannelser og kurser, der kan indgå i Power-to-X værdikæden.

Projektets mål og indhold
Nordvestjylland har siden 1990’erne været førende inden for udviklingen af grøn energi i Danmark. Med avanceret teknologi, omfattende viden og betydelige ressourcer har området spillet en afgørende rolle i den nationale overgang til grøn energi.

Landsdelen fungerer som et epicenter for vedvarende energi med arealer til sol, vind, Power-to-X og i landføringer fra Nordsøen og udgør et vigtig knudepunkt for produktion, transformation og distribution af bæredygtig energi. Både nationale og internationale aktører etablerer sig allerede i området. Opdaterede kompetencer inden for grøn energi er afgørende for at drive teknologisk udvikling, effektiv implementering og global konkurrenceevne på fremtidens arbejdsmarked.

Parterne i Kompetence Partner MidtVest er gået sammen om at udforme projektet, for at styrke udbuddet af kompetencer til Power-to-X-værdikæden. Kompetence Partner MidtVest (KPMV) er et skolesamarbejde, der leverer uddannelsesløsninger. I KPMV samarbejdet indgår bl.a. områdets fire erhvervsskoler: Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, UCRS, Skive College og Uddannelsescenter Holstebro (UCH). Projektet vil stå på skuldrene af erfaring og viden fra EU-projektet T-shore, som SkiveCollege deltager i. T-shore sigter mod at tackle udfordringerne inden for offshore-vindindustrien i Europa ved at udvikle uddannelsesprogrammer, et uddannelsesbibliotek og etablere (CoVEs) for at give arbejdstagerne de færdigheder og kompetencer, de har brug for at lykkes i industrien.

Projektet er et fase 1 projekt, der har til formål at sikre fremtidens uddannelse af kompetencer til Power-to-X værdikæden gennem:

  • Kortlægning og koordinering af muligheder blandt KPMV erhvervsskolerne for sammen at udbyde erhvervsuddannelser og kurser, der indgår iPTX-værdikæden.
  • Udvikling af Power-to-X toning på eksisterende erhvervsuddannelser.
  • Udvikling af uddannelsesløsninger og kursuspakker til virksomheder.
  • Koordinering af og oversigt over udbuddet af uddannelsesløsninger og kurser på de fire KPMV erhvervsskoler.
  • Plan for implementering og afprøvning af uddannelsesløsninger og kurser.
Projektet har fokus på erhvervsuddannelser og kurser, der umiddelbart spiller ind i den praktiske del af power-to-X værdikæden. Det vil sige uddannelser, der ligger inden for det teknisk-faglige område. Det betyder, at projektet især har fokus på de uddannelser, hvor STEM-fagene er fremtrædende. Umiddelbart vil projektet derfor have fokus på at udvikle og tone erhvervsuddannelser og kurser ift. f.eks. :Elektriker, Industritekniker, Byggefagene Montageoperatør, og Personvognmekaniker. Det er målet, at der udvikles og beskrives minimum én uddannelse - samt relevante kurser - pr. deltagende erhvervsskole. Det vil sige, at der som minimum udvikles og beskrives tonede erhvervsrettede fag, øvelser og projekter på minimum fire uddannelser og relevante kurser. Samtidig vil projektet have som målsætning, at der foreligger en beskrevet og sanktioneret plan for udrulning af udbud for tonede erhvervsuddannelser og kurser.

Projektets Partnerskab
Uddannelsescenter Holstebro, Skive College, UCRS, Herningsholm Erhvervsskole, Greenlab og Nel Hydrogen. 

 


Projektperiode   01.08.2024 til d. 29.08.2025

Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?

Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/


Power to X i erhvervsuddannelserne
Kontakt

Projektleder
Lars Bylow Frandsen
Uddannelsescenter Holstebro
lbf@ucholstebro.dk
99122274


Projektejer
Uddannelsescenter Holstebro (UCH)
Samarbejdspartnere

Uddannelsescenter Holstebro, Skive College, UCRS, Herningsholm Erhvervsskole, Greenlab og Nel Hydrogen. 

Top