Projektbeskrivelse
I projektet samarbejder Region Midtjyllands FGU-institutioner om at styrke deres inkluderende læringsmiljøer i forhold til de mest udsatte elevgrupper. Sammen med eleverne og i samarbejde med eksterne partnere er målet at udvikle målrettede, individuelle og fleksible tilbud, der fastholder eleven i et FGU-læringstilbud.
Projektets mål og indhold
Projektet har primært til formål at styrke FGU-institutionernes evne til at fastholde de mest udsatte elever i målgruppen. Det sekundære formål er at etablere et videndelingsnetværk mellem de seks FGU-institutioner i Region Midtjylland.
Det er karakteristisk for FGU-institutionerne at en større gruppe af eleverne, der visiteres til tilbuddet, er kendetegnet ved at være i sårbare situationer, have funktionsnedsættelser, er præget af skoletræthed, har sammensatte diagnoser, er anbragt uden for eget hjem mv.
FGU er udfordret i forhold til denne gruppe af de mest udsatte elever. Der mangler erfaringer i FGU-kontekst, der udpeger understøttende indsatser og fleksible tiltag, der vil være med til at fastholde de mest udsatte unge. Derfor vil projektet også danne et videndelingsnetværk på tværs af institutionerne, hvor erfaringer med social inklusion er grundlaget.
Projektets elevrettede indsatser tager udgangspunkt i de lokale betingelser for institutionerne og evalueres på tværs, for at få de skole- og institutionsspecifikke erfaringer med i en fælles opsamling, der ligeledes videreformidles via FGU Danmark.
Projektet relaterer sig til verdensmål #4: Kvalitetsuddannelse som har målsætningen at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.
Projektets Partnerskab
FGU Østjylland, FGU Midtjylland, FGU Aarhus, FGU Skolen - Holstebro - Lemvig - Skive - Struer, FGU Midt-Vest, FGU Sydøstjylland
Nøgleord Afsluttet Social Inklusion Social Inklusion FGU
Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?
Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/
Projektkoordinator
Kristoffer Hedemann
FGU Østjylland
khe@fguoj.dk
4180 2541
FGU Østjylland, FGU Midtjylland, FGU Aarhus, FGU Skolen - Holstebro - Lemvig - Skive - Struer, FGU Midt-Vest, FGU Sydøstjylland