Projektbeskrivelse
Projektet vil udvikle FGU-elevers iværksætter-kompetencer gennem arbejde med bæredygtige cases fra virksomheder inden for de midtjyske styrkepositioner.
Projektets mål og indhold
Formålet med projektet er at skabe iværksætteri- og innovationsforløb, der udvikler FGU-elevernes iværksætteri- og innovationskompetencer ved at arbejde med virkelighedsnære cases om bæredygtighed fra erhvervslivet.
De virksomheder, der deltager i projektet, vil stille med udfordringer omkring bæredygtighed, som de har i deres hverdag, og eleverne skal komme med bæredygtige løsninger på. Virksomhederne er beskæftigede inden for de syv midtjyske styrkepositioner: Turisme, IKT, Smart Industri, Sundhedsinnovation, Energi, klima og miljøteknologi samt Kreative Erhverv.
Elevmålgruppen er både faglig og socialt udfordret. Overgange skaber usikkerhed hos socialt udfordrede, hvorfor undervisningsforløbet skal integrere en følelse af tryghed og tro på sig selv som en fremtidig EUD-elev hos FGU-eleverne. Undervisningsforløbet arbejder både med at styrke deres faglighed gennem arbejdet med de virkelighedsnære cases og deres sociale kompetencer ved at møde og skabe relationer til både virksomheder, samt faglærere og mentorer fra EUD Teknisk på UCRS.
Projektets Partnerskab
FGU Midt-Vest, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern (UCRS)
Nøgleord Igangværende STEM Bæredygtighed Sprog Kreativitet De Midtjyske Styrkepositioner STEM Bæredygtighed Sprog Kreativitet De Midtjyske Styrkepositioner
Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?
Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/
Hans Justesen
haju@fgumv.dk
23 23 77 78
FGU Midt-Vest, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern (UCRS)