Projektbeskrivelse
Projektets hensigt er at udvikle et nyt undervisningsforløb på grundforløb 2, som sikrer at behovene til fremtidens grønne arbejdsmarked imødekommes.
Projektets mål og indhold
I dette pilotprojekt sætter UCRS rammen for at teknologiuddannelserne på UCRS samarbejder tværfagligt med den grønne omstilling i centrum. I projekt har UCRS indgået et samarbejde med erhvervslivet, herunder fire virksomheder om at udvikle et undervisningsforløb baseret på casearbejde hvor elektrikere, automatikteknikere og produktions- og montageoperatører indgår i et tværfagligt arbejdsfællesskab, som kræver en innovativ tankegang hos eleverne og en flerfaglig tilgang for at kunne løse virksomhedscasene.
Den grønne omstilling i industrien stiller krav til medarbejdernes kompetencer, jævnfør Tænketanken Mandag Morgen og CONCITO samt COWI er der behov for tværgående kompetencer, hvilket bl.a. er: Tværfaglighed, Et grønt mindset og Innovation. Det er kompetencer, som er helt afgørende for fremtidens grønne arbejdsmarked og er kompetencebehov, der efterspørges på tværs af faggrupper med argumentet om, at den grønne omstilling skal og må løftes på tværs. For at den grønne omstilling kan lykkes, er der behov for, at medarbejdere kan arbejde på tværs af faggrupper og har en forståelse for hinandens arbejdskontekster – hvilket kan styrke samarbejdet faggrupper på tværs og derved styrke den grønne omstilling.
Formålet med projektet er, at eleverne på teknologiuddannelserne elektriker (EL), automatiktekniker (AT) og produktions- og montageoperatør (PMO) på grundforløb 2 får et stærkere tværfagligt samarbejde, hvor eleverne opnår kompetencerne tværfaglighed, et grønt mindset og innovative kompetencer via et tværfagligt arbejdsfællesskab.
Projektets formål opnås ved at udvikle et undervisningsforløb af 8 ugers varighed, der understøtter fremtidens kompetencer. Undervisningsforløbet inkluderer fire virksomhedsbesøg og fire cases, hvor det grønne mindset er centralt. Eleverne skal løse alle fire cases i et tværfagligt samarbejde mellem de tre uddannelser, målet er herved, at eleverne opnår en helhedsforståelse for, hvordan hinandens fagligheder aktivt kan anvendes og omsættes i en grøn kontekst.
For at øge forståelsen for elevernes forskellige fagligheder løses virksomhedscasene på tværs af både uddannelser og fagfagene. Her inddrages fagfaglige fag såsom matematik, engelsk og fysik. GF 2 forløbet på teknologiuddannelserne sikrer herved, at de fagfaglige fag samlæses. På den måde sikrer UCRS, at eleverne indgår i hinandens kontekster, der har en stor betydning for, at de lærer at tale samme sprog. Gennem det tværfaglige arbejde, opnår eleverne mening og sammenhæng mellem de fagfaglige fag og erhvervsfagene.
Projektets Partnerskab
Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, Kallesoe Machinery A/S, Velux A/S, Runi A/S, Ølgod Elektro A/S og Videnscenter for Automation og Robotteknologi.
Nøgleord Igangværende Bæredygtighed Flere med kompetencerne til den grønne omstilling Bæredygtighed Flere med kompetencerne til den grønne omstilling Erhvervsuddannelse
Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?
Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/
Hans Uhd Jakobsen
UCRS
Huj@ucrs.dk
61207581
Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, Kallesoe Machinery A/S, Velux A/S, Runi A/S, Ølgod Elektro A/S og Videnscenter for Automation og Robotteknologi.