Projektbeskrivelse
Projektets formål er at opbygge viden og kompetencer om angst og skolevægring
Projektets mål og indhold
Projektet ønsker at gøre en markant forskel for en udsat elevgruppe. I et samarbejde mellem skolens 10. klasse og Learnmark Business uddannelsen vil projektet etablere klasser for elever med psykiske diagnoser. Eleverne har typisk en form for angst og har typisk ikke gået meget i skole i det sidste skoleår eller to. Der etableres første projektår én klasse, som får en gennemgående lærer, således at elevgruppe oplever en tryg genkendelighed. Klassen etableres i et miljø, hvor der ikke er megen aktivitet, og hvor de nemt og trygt kan komme frem til klassen og ud igen. Der vil blive arbejdet med at implementere en stillestart og gratis morgenmad. Skolen vil forsøge at skabe et nært samarbejde med forældrene, da en EVA rapport en EVA rapport ”De didaktiske principper for FGU i praksis” fremhæver dette som vigtigt for at fastholde udsatte elever. Projektet skal medvirke til, at skolen får opbygget en masse viden og nødvendige kompetencer, som i fremtiden kan hjælpe denne marginaliserede elevgruppe.
Projektets Partnerskab
Learnmark Horsens og Come Together
Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?
Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/
Carsten Jakobsen
Learnmark Horsens
cjak@learnmark.dk
4212 7232
Learnmark Horsens og Come Together