STEAM på museer

  • STEAM på museer

Projektbeskrivelse
Projektets formål er gennem udvikling og gennemførelse af museumsbaserede undervisningsforløb for gymnasieelever at fremme og forstærke deres STEAM-læring.

Projektets mål og indhold
Der er behov for at give unge mennesker en bedre forståelse af, hvorfor og hvordan STEAM-tænkning og -kompetencer er nødvendige for at kunne udvikle metoder til at forestille sig bæredygtige løsninger til nutidens og fremtidens klimaudfordringer, som kun kan løses gennem kreativ, innovativ praksis og tænkning på tværs af videnskabelige tilgange og mindset. Det er også vigtigt for unge mennesker at være i stand til at kommunikere om disse løsninger. Udviklingsprojektet har til formål at udvikle og beskrive praksis, metoder til og viden om, hvordan brugen af museer som fagligt og formidlingsmæssigt omdrejningspunkt for gymnasieelevers STEAM-undervisning kan styrke elevernes STEAM-kompetencer. Procesorienteret arbejde om autentiske og praksisnære problemstillinger (briefs) på museet øger elevernes nysgerrighed og indre motivation. Indre motivation er en hjørnesten i effektiv læring. Arbejdet med briefsene vil medvirke til, at eleverne får en oplevelse af at kunne anvende STEAM meningsfuldt og virkningsfuldt.


Projektets partnerskaber vil samarbejde om at udvikle og indføre nye metoder, materialer og ressourcer på museerne til STEAM-undervisningen og give bud på, hvordan STEAM pædagogisk og didaktisk kan udfoldes med museet som ramme om og leverandør af indhold til STEAM-forløb.

Projektets undervisningsforløb bygges op over museers værker/genstande og udstillinger, som passer fagligt til elevernes STEAM-opgaver, -arbejdsmetode og -produkter. Museer rummer både kernefagligt og supplerende stof til STEAM-undervisning samtidigt med, at de har stor erfaring i og viden om udstilling og formidling af videnskabelige emner / områder inden for Danmarks kunst-, natur- og kulturarv. Museernes viden om fx naturvidenskabelige og teknologihistoriske områder formidles gennem kreative, innovative, undersøgende og pædagogiske udstillinger i et historiskperspektiv.

Derfor er museerne oplagte at basere elevernes eget arbejde med STEAM på. STEAM står for science-technology-engineering-arts-mathematics. STEAM-undervisning føjer en kunstnerisk/kreativ dimension til de naturvidenskabelige fag. Tanken bag STEAM er, at koblingen mellem fakulteterne vil medvirke til at gøre naturvidenskabelige fag mere innovative og direkte anvendelige. Elevernes arbejde med STEAM-tænkningen vil bidrage til at styrke deres kompetencer i f t fremtidige grønne jobs, som netop kræver, at man tænker innovativt, eksperimenterebde og på tværs af fagdomæner. Gennem elevernes arbejde med museernes briefs får de indsigt i bredere karrieremuligheder (krav om
karrierelæring på gymnasiet). Under tema ved uddannelsespuljens står der ”Aktiviteterne i projekterne kan eksempelvis centrere sig om opkvalificeringen af lærere, anvendelse/skabelsen af nye didaktiske værktøjer eller innovative virksomhedssamarbejder”. Udviklingsprojektet STEAM på museer har som mål at opkvalificere gymnasielærere
(OG museumsinspektører) i at udvikle og udnytte det didaktiske og pædagogiske STEAM-potentiale på museer i STEAM-undervisningen. Disse aktiviteter bygger på innovative samarbejder mellem gymnasier og museer (virksomheder). Et andet mål er netop at udvikle og anvende nye didaktiske værktøjer i forhold til at udvikle og udnytte museernes STEAM-potentiale.

De deltagende gymnasier kan følgelig bruge udviklingsprojektets resultater til udviklingen og/eller optimering af en STEAM studieretning.

Projektets Partnerskab
Viborg Gymnasium og HF, Skovgaard Museet, Det Grønne Museum, Grenaa Gymnasium, Museum Østjylland, Randers Statsskole, Holstebro Kunstmuseum, UC Holstebro, Museum Ovartaci, Aarhus Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Energimuseet, Bjerringbro Gymnasium, Viborg Katedralskole, Antikmuseet og Risskov Gymnasium


STEAM på museer
Kontakt

Lektor og projektleder
Henrik Damgaard Andersen
Viborg Gymnasium og HF
ha@vghf.dk
40200055


STEAM på museer
Kontakt

Følgeforsker
Line Højgaard Porse
Viborg Gymnasium
lh@vghf.dk
61601704


Projektejer
Viborg Gymnasium og HF
Samarbejdspartnere

Viborg Gymnasium og HF, Skovgaard Museet, Det Grønne Museum, Grenaa Gymnasium, Museum Østjylland, Randers Statsskole, Holstebro Kunstmuseum, UC Holstebro, Museum Ovartaci, Aarhus Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Energimuseet, Bjerringbro Gymnasium, Viborg Katedralskole, Antikmuseet og Risskov Gymnasium

Top