Studenterpraktik på landbrugsuddannelsen

  • Studenterpraktik på landbrugsuddannelsen

Projektbeskrivelse
Udbyderne af landbrugsuddannelsen i Region Midtjylland vil give gymnasieelever og studenter på sabbat mulighed for at blive klogere på studielivet på en landbrugsskole med et tilbud om to dages studenterpraktik med fuld forplejning og overnatning.

Projektets mål og indhold
Landbruget i regionen efterspørger mere faglært arbejdskraft, og samtidig er landbrugsuddannede attraktive medarbejdere i mange andre brancher pga.
deres viden om drift, økonomi, produktion. Dette behov forventes kun at blive større i takt med den grønne omstilling, som landbrugsuddannelsen også har stort fokus på. Traditionelt har uddannelsen tiltrukket unge fra landet og gør det fortsat, men der bliver færre unge på landet fremover, så der er behov for at tiltrække nye målgrupper til uddannelsen. Udbyderne af landbrugsuddannelsen har rigtig gode erfaringer med studenter som landbrugselever, da de både er mere modne, målrettede og kan bruge deres studieerfaringer fra gymnasiet på uddannelsen. Frafaldet er også lavt på uddannelsen.

Hensigten med projektet er at tiltrække flere studenter til landbrugsuddannelsen på kort sigt til gavn for de unge, virksomhederne og samfundet, Manglen på medarbejdere med faglærte kompetencer kræver dog, at vi som uddannelsesinstitutioner også bliver bedre til at samle kræfterne og gensidigt videndele. Derfor er der også stort fokus på at dele viden i projektet, i første omgang de fem udbydere af landbrugsuddannelsen imellem og dernæst med de øvrige uddannelsesinstitutioner og interessenter i regionen.

Praktikopholdet skal give deltagerne en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på en landbrugsuddannelse mhp. at interessere dem for at tage den som studenter. Landbrugsskolerne har gode erfaringer med elevgruppen, da uddannelsen har et særligt studenterforløb. Studenterpraktikken gennemføres i hhv. 2023 og 2024 for at kunne bruge første års erfaringer til at forbedre/tilpasse forløbet det andet år.

Projektets Partnerskab
Bygholm Landbrugskole, Agroskolen, Jordbrugets Uddannelsescenter, Asmildkloster Landbrugsskole, Kalø Økologisk Landbrugsskole, Studievalg Danmark, Herning HF & VUC

 


Projektperiode   01.07.2023 til d. 31.12.2024

Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?

Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/


Studenterpraktik på landbrugsuddannelsen
Kontakt

Birgitte Kjems Vester
Bygholm Landbrugsskole
bkv@bygholm.dk
20287409


Projektejer
Bygholm Landbrugsskole
Samarbejdspartnere

Bygholm Landbrugskole, Agroskolen, Jordbrugets Uddannelsescenter, Asmildkloster Landbrugsskole, Kalø Økologisk Landbrugsskole, Studievalg Danmark, Herning HF & VUC

Top