Styrkende fællesskaber for de nye unge

  • Styrkende fællesskaber for de nye unge

Projektbeskrivelse
Projektet formål er at gøre vores uddannelsesinstitutioner i stand til favne den stigende gruppe af unge som mistrives

Projektets mål og indhold
Den store mistrivsel i dag betegnes som en ’ny udsathed’. Hvor udsathed tidligere blev knyttet til få økonomiske og
uddannelsesmæssige ressourcer og muligheder, handler den nye udsathed om, at en bredere gruppe af unge fra alle samfundslag kæmper med bl.a. stress, angst, depression og ensomhed (Katznelson, Pless & Görlich 2022). Ifølge forsker Helle Rabøl-Hansen kan mistrivslen hos de unge handle om følelsen af ikke at høre til. Det genkender skolerne i dette projekt, som netop oplever en stigning i elevantallet i denne gruppe – ‘de nye unge’. Flere har angst og depression, hvilket gør det vanskeligt at deltage aktivt i undervisningen, og gennemføre uddannelsen. Der ses en sammenhæng mellem mistrivslen hos eleverne, og et større frafald.

Derudover oplever mange undervisere, at de ikke føler sig kvalificerede til arbejdet med denne gruppe unge. Eleverne har ønsker og krav til særlige aftaler og hensyn, som kan være svære at honorere, når man samtidig skal have klassefællesskabet for øje. Undervisere beskriver en følelse af afmagt og manglende ‘redskaber’ til at møde de unge.

Projektet vil derfor arbejde med den nye udsathed og på at styrke de unges fællesskab, og tilhørsforhold til skolen, og på den måde opnå højere grad af trivsel hos eleverne på ungdomsuddannelserne.

Projektet har til hensigt at hjælpe uddannelsesinstitutionerne til at indarbejde en praksis, som tilgodeser 'de nye unge’ i det generelle fællesskab. Vi ønsker at styrke elevernes sociale og arbejdsmæssige fællesskaber, samt skabe en højere grad af tilhørsforhold og stolthed ved at være elev på FGU og Erhvervsuddannelserne. Herved vil flere elever opnå en højere grad af trivsel og dermed gennemførelse.

Projektets formål opnås ved at:

  1. Komme tættere på elevernes egen forståelse af ogbehov for fællesskaber, og inddrage ‘de nye unges’ eget perspektiv i forhold til, hvilke indsatser, der kan styrke trivsel, ejerskab og motivation i uddannelsen.
  2. Klæde underviserne på så de oplever at være kompetente til at møde og støtte ‘de nye unge’, og give underviserne konkrete redskaber til at møde de unge, på en måde så de unge oplever et meningsfuldt uddannelsesforløb.

Projektets Partnerskab
Randers Social- og Sundhedsskole, FGU Midt-Vest, Herningsholm og Dansk Center for Undervisningsmiljø

 


Projektperiode   01.09.2023 til d. 31.10.2025

Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?

Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/


Styrkende fællesskaber for de nye unge
Kontakt

Læringskonsulent
Anna Opstrup Larsen
Randers Social- og Sundhedsskole
aol@sosuranders.dk
22592998


Projektejer
Randers Social- og Sundhedsskole
Samarbejdspartnere

Randers Social- og Sundhedsskole, FGU Midt-Vest, Herningsholm og Dansk Center for Undervisningsmiljø


Se mere
sosuranders.dk
Top