Projektbeskrivelse
Projektet udvikler praksisnære kompetenceudviklingsforløb, der udvikler nye didaktikeres professionelle dømmekraft på en måde, der løfter skolernes samlede kapacitet til hele tiden at lære af og i praksis - og derved kontinuerligt forbedre undervisningens kvalitet og imødekomme elevernes læringsbehov.
Projektets mål og indhold
Erhvervsskoleundervisernes hverdag er kendetegnet ved, at der konstant må træffes pædagogiske og
didaktiske valg i en kompleks praksis. Den komplekse undervisningsopgave efterlader underviseren i dilemmaer
og tvivl i spørgsmålet om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i den konkrete undervisning. Den erfarne underviser kan med sin erfaring træffe professionelle beslutninger, men hvad gør den nye didaktiker? Flertallet af nyansatte undervisere på erhvervsskolerne har ikke underviserfaglig uddannelse eller erfaring, og effekten af den obligatoriske pædagogiske kompetenceudvikling sætter sig ikke umiddelbart igennem, idet der kan gå flere år før nye
undervisere har gennemført uddannelsen. En anden udfordring er, at formel kompetenceudvikling ofte er karakteriseret ved individuelle akademiserede læringsforløb.
Projektets formål er at udvikle praksisnære kompetenceudviklingsforløb, der udvikler nye didaktikeres professionelle dømmekraft på en måde, der løfter skolernes samlede kapacitet til hele tiden at lære af og i praksis - og derved kontinuerligt forbedre undervisningens kvalitet og imødekomme elevernes læringsbehov.
Dette sker ved:
- At undersøge, hvad der virker hæmmende og fremmende for, at nye didaktikkere udvikler professionel dømmekraft.
- At udvikle, afprøve og bekrive designs for, hvordan man på erhvervsskoler kan arbejde systematisk med at
opbygge nye didaktikeres professionelle dømmekraft på en måde, der bidrager til organisatoriske læringsprocesser.
Randers Social- og Sundhedsskole ønsker dermed i samarbejde med Århus Tech, Mercantec og med forskerstøtte fra AAU at udvikle, afprøve og undersøge designs, der understøtter, at nye didaktikere hurtigst og bedst muligt udvikler evne til at træffe kompetente pædagogiske beslutninger i en kompleks praksis. Herudover undersøger projektet, hvordan erhvervsskoler kan arbejde mere systematisk med at opbygge nye underviseres professionelle
dømmekraft på en måde, der øger organisationernes kapacitet til at lære i praksis og dermed sikre undervisning af høj kvalitet.
Projektets Partnerskab
Rander Social- og Sundhedsskole, Mercantec, Aarhus TECH, Aalborg Universitet
Nøgleord Igangværende Social Inklusion Flere med en faglært uddannelse Social Inklusion Flere med en faglært uddannelse Erhvervsuddannelse
Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?
Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/
Anna Opstrup Larsen
Randers Social- og Sundhedsskole
aol@sosuranders.dk
22592998
Rander Social- og Sundhedsskole, Mercantec, Aarhus TECH, Aalborg Universitet