Voksne unges veje til faglært

Projektbeskrivelse
Projekt er udviklet med det formål, at flere voksne unge påbegynder og afslutter en erhvervsuddannelse, så de får et bedre arbejdsliv samtidig med, at virksomhederne får adgang til kvalificeret arbejdskraft til at drive den grønne omstilling og realisere deres vækstpotentialer.

Projektets mål og indhold
Projektet "Voksne unges veje til faglært" har til formål at adressere en helt central udfordring for Region Midtjylland og Danmark i øvrigt. Hvordan kan regionens virksomheder få tilført flere med en faglært uddannelse?

Projektet arbejder med to indsatsområder eller tilgange til at øge antallet af voksne unge en faglært uddannelse:

1) Rekruttering flere ind i erhvervsuddannelserne.

2) Fastholdelse erhvervsuddannelserne.


I begge indsatser tages udgangspunkt i den voksne unge, hvor det er unge der omdrejningspunkt for tilrettelæggelse og gennemførelse af konkrete aktiviteter. 

Partnerne i projektet har studeret frafaldstallene, der registreres i overgangen fra GF2 til hovedforløb. Her er udviklingen meget entydig. Flere elever får ophævet deres lærepladsaftale. I 2019 blev ca. 12.000 aftaler ophævet på landsplan. I 2022 var det tilsvarende tal ca. 16.000. For Uddannelsescenter Holstebro, der er en middelstor erhvervsskole, blev der i 2022 ophævet 241 lærepladsaftaler. Dette er en klar indikator på, at der er et behov for, at arbejde med nye måder, hvor eleverne i et samarbejde med uddannelsesinstitution og virksomhed får et bedre lærepladsforløb. I projektet arbejdes ikke med fastholdelsesperspektivet mens eleven følger undervisning på skolen ifm GF2. Denne indsats, anser projektpartnerne, er dækket ind gennem Projekt Social Bæredygtighed. 

I projektet gennemføres en opsøgende indsats over for 1600 virksomheder, hvor fokus er på dialog med ejere/ledere samt voksne unge ansatte, der varetager ufaglært arbejde om mulighederne i erhvervsuddannelserne.

Der gennemføres en håndholdt og motiverende indsats ift. at fastholde elever i overgangen fra GF2 til hovedforløb, hvor øget samarbejde og information i relationen mellem elev, virksomhed og uddannelsesinstitution sikrer at den enkelte elev understøttes i og opnår faktisk gennemførelse af sin erhvervsuddannelse.

Projektet har med afsæt i ovennævnte indsats som målsætning, at yderlige 400 voksne unge påbegynder og en erhvervsuddannelse samt at indsatserne i projektet mindsker frafaldet i lærepladsperioderne med 25%.

Projektets Partnerskab
Uddannelsescenter Holstebro, Learnmark Horsens, Mercantec, UCRS, Tradium, Herningsholm, Skive College og Aarhus Tech.

VIA Univercity College, Studievalg Danmark, 4 Virksomheder og Lokale jobcentre og erhvervsfremme.

 


Projektperiode   01.08.2023 til d. 31.07.2025

Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?

Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/


Voksne unges veje til faglært
Kontakt

Chefkonsulent
Lars Bylow Frandsen
Uddannelsescenter Holstebro
lbf@ucholstebro.dk
99122274


Projektejer
Uddannelsescenter Holstebro (UCH)
Samarbejdspartnere

Uddannelsescenter Holstebro, Learnmark Horsens, Mercantec, UCRS, Tradium, Herningsholm, Skive College og Aarhus Tech.

VIA Univercity College, Studievalg Danmark, 4 Virksomheder og Lokale jobcentre og erhvervsfremme.

Top