Ego2Eco

  • Ego2Eco

Projektbeskrivelse
I projektet udvikles et grønt online læringsunivers til elever og undervisere på EUD/EUX og hovedforløb på de merkantile uddannelser.

Projektets mål og indhold
Formålet for projektet er at styrke undervisningen i grøm omstilling på de merkantile uddannelser på erhvervsskolerne. Elever på EUD/EUX og hovedforløb skal uddannes til bæredygtighed og grøn omstilling i en merkantil kontekst, så de kan være med til at løfte Danmarks grønne omstilling i virksomhederne og samtidig sikre virksomhedernes kommercielle konkurrenceevne.

I projektet udvikles et grønt læringsunivers til elever og undervisere på EUD/EUX og hovedforløb på de merkantile uddannelser Læringsuniverset udvikles med scenarier inden for det merkantile felt og grøn omstilling med perspektivering til FN´s verdensmål. Et univers, som vækker elevernes nysgerrighed og giver dem handlekompetencer som drivkraft for den grønne omstilling.

Læringsuniverset indeholder et didaktisk redskab via en underviserdel i universet, som støtter undervisernes kompetencer til at facilitere undervisningen i og omkring
det digitale læringsunivers – inklusiv det fysiske klasserum, hvor underviseren skal motivere og reflektere med eleverne. Undervisningen skal være vedkommende og styrke elevernes kendskab til grøn omstilling samt deres kompetencer til at stille spørgsmål og undre sig i forhold til praksis i virksomhederne - for potentielt at handle.

Universet skal være let tilgængeligt at anvende for både undervisere og elever, så flere kan opnå kompetencer i grøn omstilling. Eleverne kan fx blive præsenteret for en udfordring i en virksomhed, der er i gang med grøn omstilling. I scenariet vil der være vidensformidling om emnet, der inddrager forskellige virkemidler (fx video, animationer, podcasts mv.) samt praksisnære øvelser, som enten skal løses individuelt eller i fællesskab.

Læringsuniverset skal også indeholde scenarier, som understøtter, at eleverne, gennem virtuelle oplevelser, kan se og opleve, hvilke klimaudfordringer, der er i virksomheder og samfundet samt hvilke løsninger, der kan findes. Det skal både favne fag-faglige læringsmål og inspirere til, at eleverne danner et grønt mindset. Indhold i universet skabes i et bredt samarbejde mellem skoler, virksomheder, videncentre, forskning og eksperter i grøn omstilling og bæredygtighed.

Der er et stor potentiale for at de merkantile uddannelser kan bidrage positivt til løsninger og konkrete ændringer i praksis gennem et samarbejde mellem elever, undervisere, skoler, forskning og virksomheder. Et potentiale dette projekt vil udmønte i praksis.

Projektets Partnerskab
Videncenter for Digital Handel, Mercantec, Viden Djurs, Tradium, Herningsholm, UC Holstebro og Skive College

Nanna Jordt Jørgensen


Ego2Eco
Kontakt

Didaktisk konsulent og projektudvikler
Daniella Tasic Hansen
Videncenter for digital handel
daha@digitalhandel.dk
25413510


Projektejer
Videncenter for Digital Handel
Samarbejdspartnere

Videncenter for Digital Handel, Mercantec, Viden Djurs, Tradium, Herningsholm, UC Holstebro og Skive College

Nanna Jordt Jørgensen

Top