Projektbeskrivelse
Projektet vil bidrage til at elever inden for det merkantile erhvervsuddannelsesområde, opnår kompetencer med hensyn til digital innovation af arbejdsprocesser og konkretisering af digitale løsninger under deres uddannelse. Det skal sikre, at de kan være medvirkende til at skabe en succesfuld digital transformation i bl.a danske SMV'ere, og at eleverne er forberedte til og motiverede for efter- og videreuddannelse inden for STEM-området.
Projektets mål og indhold
Projektets formål er, at elever på grundforløb inden for det merkantile erhvervsuddannelsesområde opnår kompetencer allerede under deres uddannelse, så de kan være medvirkende til at skabe en succesfuld digital transformation i de virksomheder, hvori de efterfølgende ansættes, og at de er forberedte til og motiverede for efter- og videreuddannelse inden for STEM-området.
Projektet sigter derfor mod at give eleverne informatikforståelse inden for deres faglige område, så de kan forstå, påvirke og innovere teknologianvendelsen i forhold til det enkelte individ, virksomhederne og samfundet. Projektets arbejde med informatikforståelse bygger videre på den teknologiforståelse, som eleverne har opnået i grundskolen.
Undervisernes egen informatikforståelse afspejler sig i den måde, hvorpå underviseren inddrager informatik i sin undervisning. Derfor sigter projektet også mod, at
underviserne opnår deres egen informatikforståelse, så de kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undersøgende og problemløsende undervisningsforløb, hvori der indgår digital transformation i forbindelse med autentiske virksomhedscases.
I projektet opnår eleverne samtidig viden om STEM-kompetencer, og hvordan disse opnås, hvis eleverne ønsker efter- eller videreuddannelse, så de ikke kun kan pege på mulige digitale løsninger, men også indgå i udviklingen heraf.
Projektets Partnerskab
Aarhus Business College, UCRS, eVidenCenter/Aarhus Business College
Nøgleord Igangværende STEM STEM
Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?
Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/
Mads Vesterager Madsen
Det Nationale Videncenter for E-læring
mvm@evidencenter.dk
4171 5728
Aarhus Business College, UCRS, eVidenCenter/Aarhus Business College