Projektbeskrivelse
I projektet motiveres for STEM-kompetencer hos elever og lærere på gymnasierne ved at tage udgangspunkt i fagenes egne it-værktøjer og ved gennem en teknologiforståelsesramme at analysere disse it-værktøjers behandling af relevante grundfagligheder (fx regler og grundsætninger).
Projektets mål og indhold
Projektets formål er at motivere for STEM-kompetencer hos elever og lærere på gymnasierne ved at lade eleverne arbejde med det enkelte fags egne it-værktøjer og disse værktøjers fortolkning og anvendelse af fagets grundfagligheder. Omdrejningspunktet i fagenes grundfagligheder giver faglærerne mulighed for at relatere til deres fag og motivere deres elever til at forstå nødvendigheden af beherskelse af disse færdigheder. Der anvendes en teknologiforståelsesramme i undervisningen, idet denne dels giver eleverne en velegnet tilgang til teknologianalyse, dels kan motivere til yderligere fordybelse i computationelle problemstillinger og dels tilbyder lærerne en relevant mulighed for at inddrage teknologiforståelse løbende i deres fag.
Ved at skabe en fagfaglig relevant sammenhæng mellem fag og it er det projektets intention af motivere underviserne til at interessere sig for teknologiforståelse og eleverne til at interessere sig for it. Ved anvendelse af teknologiforståelsesrammen udfordres elevernes digitale myndighed og kreative designforståelse. Ved at tage udgangspunkt i grundfagligheder opnår eleverne erkendelse af disse færdigheders nødvendighed for at sikre kvaliteten af it-værktøjernes resultater. I projektet udvikles differentierede forløb med inddragelse af forskellige niveauer af teknologiforståelse.
Projektets Partnerskab
Aarhus Business College, Aarhus Statsgymnasium, Holstebro Gymnasium, Learnmark Gymnasium og Randers HF og VUC.
Ønsker du som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland at søge om midler til en projektidé?
Så kan du Læse mere på https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/for-uddannelsesinstitutioner/uddannelsespulje/
Specialkonsulent i e-læringspædagogik
Søren Lundsgård Jørgensen
eVidenCenter
sjoe@aabc.dk
5092 6998
Aarhus Business College, Aarhus Statsgymnasium, Holstebro Gymnasium, Learnmark Gymnasium og Randers HF og VUC.